Nej. Der er ikke noget bedre end ingenting. Ingenting er alt. Jeg vågner en morgen og tænker på ingenting, og jeg takker Gud for, at ingenting findes i mit hoved - i mit univers - denne morgen, hvor ingenting fungerer. Og ingenting forsvinder aldrig. Ingenting er permanent og dukker hele tiden op på de rigtige tidspunkter. Jeg står op - støtter mig til mine ben og ingenting forhindrer mig i at lægge mig i min seng i gen. Derfor gør jeg det ikke, og jeg fortsætter min rejse gennem denne atter ingentingsmorgen, som til forbavselse ligner den forleden. Jeg går ud af min dør og hører solsortene synge. De synger ikke om, hvor sort solen er. De synger om glæden ved ingenting og er glade for det. Jeg ved godt, at hvis jeg stopper mine ben nu og her på min rejse til morgenmaden, sker der ingenting. Så derfor fortsætter jeg.
Jeg har engang hørt om en forsker, der påstod, at ingenting ikke findes. Det kan man så have hver sin holdning om, for jeg ved med mig selv, at ingenting findes. Jeg spiser min morgenmad i fred og ro og jeg kan ikke få denne dumme forsker ud af mit hoved. Har han da aldrig oplevet ingenting? Jeg hælder kaffe i min kop og forstår ingenting. Jeg prøver at rette mine tanker udad og sætter mig ind i forskerens hjernevirksomhed. Jeg siger højt til mig selv:
Du må ikke forstå ingenting. Du må ikke forstå ingenting!
Men jeg forstår ingenting, og jeg kan ikke forstå, at forskerens liv kan gå sin gang uden ingenting. Mit livs røde tråd er ingenting og ingenting skal hjælpe mig på vej til at blive uafhængig og selvstændig. Det er en del af den livspakke, jeg har fået. Hvad Søren skulle jeg også gøre uden ingenting? Ingenting er min grundvold. Det er her jeg tager mit udgangspunkt og det er her, jeg har ønsker om, at andre ser mig. Jeg har altid lyst til ingenting og lysten forsvinder jo aldrig - det ved jeg jo kun alt for godt. Så derfor er jeg aldrig bange, når bare jeg har ingenting hos mig.
Der er bare ingenting og jeg, og vi rejser gennem alting sammen.
miss dice
