Alting forandrer sig og i aften vil jeg ringe til min stjerne og drøfte livene. Min mor er i vest og Lars er i øst. Jeg savner ingen af dem ud over min mor. Jeg er her.
Den uro, jeg har arvet fra min mor, vil aldrig blive mindre eller større. Men mens jeg tænker på den, bliver den lille. Når jeg ikke tænker, bliver den større end mig. Min far er rolig. Min storebror er også rolig.
(ikke noget statement)
Mit liv er et rod uden rødder. Men jeg har det bare så godt. Måske er det meningen.
Ps. Jeg havde øl i fryseren...