Mere fantastisk bliver det simpelthen ikke. Billeder vil komme en dag. En så vellykket aften skal man satangonedme lede længe efter. Rejer og kartofler på engangsgrill. Lækker sommersalat og avokadosmat. Lækkert. Og så i selskab med to skønne og helt specielle mennesker. Og min mave er fuld af smil.
Jeg har købt et engangskamera. Det bliver et album med nogle tilfældige, stemningsfyldte billeder. Jeg ville gerne lægge et billede ind af mig selv, som min bedste bedste stjernedame har taget, men jeg har ikke lyst.
Jeg tror ikke, man kan være så glad, som jeg har været i aften. Beruset af glæde og lykke smasket sammen i et inferno af cigaretter og kærlighed. Sådan er det. Sådan er det at være rig.
Og under stjernerne hang skyer, der fyldte mig med vand. Og der blev festet. Lynene for ned over mig, så jeg måtte dukke mig. Det var et diskotek uden grænser.
Jeg tænkte, vi kunne måske mødes. Og forelske os igen.