Så blev det 1. maj, og så ringer kirken skævt. Jeg har drømt noget atypisk. Jeg havde lyst til at slå et menneske. Men jeg turde ikke, og noget i mig holdt mig tilbage. Jeg var vred som aldrig før. Underligt. Jeg var så glad, da jeg faldt i søvn.
I går var vi på loppemarked, Sofie og jeg. Der var fuldstændig utroligt fantastisk mange mennesker. Hvis bare der ikke havde været nogen mennesker. Hvis bare jeg ikke skulle snakke. Hvis bare jeg ikke skulle kigge på ting. Så havde jeg kunnet alt. Jeg ville have kunnet snakke, jeg ville have kunnet grine og jeg ville have kunnet kigge på alle ting i verden...
Og så mødte Sofie mine venner, og mine venner mødte Sofie.
ps. I am huge
miss dice
