De sidste par uger har været lettere underlige og strengt undervurderede. Prikken over i'et var torsdag. Det blev en underlig bytur, der endte på en bænk ved søerne med Bjarke ved min side. Ok. Ret ok. Og på vej hjem blev jeg stoppet af to søde mænd på en bænk. En med øjne og en indvandrer. Jeg er ikke racist. Ham med øjnene. Måske ikke rigtig ham. Bare øjnene. Jeg blev skæv af det og gik hjem i seng. Jeg drømte om ham. Jeg var skæv.
Jeg tror, alting kan lade sig gøre, fordi jeg har lyst til at det skal kunne det.
miss dice
