Jeg ved godt, hvor mærkeligt det hele er. Jeg er udmærket klar over, at min eksistens ikke er definerbar - og at ikke engang dine ord er i stand til at forklare kærlighed. At jeg er malplaceret i vores selskab. Jeg havde en anelse om, at the fittest inddrog dig i ringen og derved også mig. Jeg vidste faktisk godt det hele. Men da du sagde det. Da din mund tabte de ord. Da jeg slugte dem med hånd og mund og tabte briller og alt. Da du tog mig i hånden og sagde det. Da glemte jeg alt andet. Jeg glemte at ryge og tiden gik i stå. Jeg gik ingen steder og forlod ingen tid bag mig. Jeg lover dig. Jeg ved, du ved, jeg savner dig, min Tvebak.
miss dice
