Tak, fordi det ikke var dig, der gav mig et efterskoleophold.
Far, nu har jeg gået på efterskole i snart et år og et halvt. Og jeg ved godt, far, at du ikke går ind for efterskoler og tak for det. Tak fordi du er småborgerlig og ikke vil indrømme det. Nu kan jeg også se på andre, når de er småborgerlige, selv om de ikke vil indrømme det. Der er også nogle som dig her ovre på efterskolen. Altså mennesker, der er borgerlige og ikke vil indrømme det.
Der er så mange som dig herovre. Så mange, der på ydersiden er kontante mennesker med korte ben. Mennesker, der alligevel er fyldt af kærlighed indeni. Og jeg ved, at de er fyldt af kærlighed indeni. Og det ved jeg, fordi jeg har kendt dig, far.
Jeg har det rigtig godt her ovre på efterskolen. Jeg har mødt rigtig mange venlige og imødekommende mennesker. Der er dog ingen her, far, jeg vil se ishockey sammen med, som jeg vil det med dig. Og der er faktisk overhovedet ikke andre end dig i verden, jeg har lyst til at se ishockey med.
Ja, du har vel hørt, at jeg er flyttet til København, far. Vi flyttede jo ret pludseligt lige efter sommerferien. Jeg har ikke fortrudt det. Jeg er blevet rigtig glad for København og den nye lejlighed, far. Også selv om jeg ikke føler mig helt så sikker i København i den nye lejlighed, som jeg følte mig hjemme i Oksbøl. Det er heller ikke sikkert, jeg nogensinde kommer til at føle mig sikker i det store København, far. Men det er jo også en del af det.
Det er så stort, at du ikke vil kunne forestille dig det. Alt findes i København, far. Jeg ved godt, at du aldrig har været der. Og jeg tror heller ikke, du ville kunne lide det. Men far, jeg er glad for det, og det er dét, jeg bare gerne vil have, at du forstår.
Far, jeg ved godt, at vi ikke lige har fået snakket sammen siden jeg drog af sted på efterskole for snart halvandet år siden. Men du må også forstå, far, at det heller ikke altid er sommer herovre på efterskolen. Ligesom det ikke altid var det for os i Oksbøl.
Men far, tak fordi du lærte mig, hvad en sangdrossel synger om, når det nu endelig er sommer i Oksbøl. Nu ved jeg det, og jeg har fortalt det til en ny ven, jeg har fået på her ovre på efterskolen.
Jeg kan godt mærke nu, at verden uden for Oksbøl gør noget for mig, som verden i Oksbøl ikke har kunnet gøre for mig. Jeg er blevet glad for den verden, der er udenfor, far. Jeg er stadigvæk glad for dig, kære far. Men det er bare sværere end jeg lige havde troet at have to forældre. Det er svært sådan at skulle "vælge" mellem to forældre, som jeg synes, jeg bliver nødt til nu. Det er svært, fordi jeg er lavet af to mennesker, der er så forskellige, som du og min mor er. Jeg er jo stadigvæk glad for jer begge to. Det er jo forskellen, der tæller. Det har jeg jo lært.
Far, jeg ved godt, du ikke fejrer jul. Jeg ved også godt, at du overhovedet ikke bryder dig om, at jeg sender dig dette brev i anledning af juletiden. Men far, jeg vil gerne, at du forstår.
Venlig hilsen
din datter
Lærke Maria
